Betingelser

Betingelser for køb af aktiviteter på hvem.billet-booking.dk - Online
Aktiviteterne udbydes af Hvem.nu, Myntevej 4, 8500 Grenaa. Udbyderen er ansvarlige for kvalitet og indhold af deres egen del af de købte aktiviteter.
Visitbox.dk,  Vestergade 58U 8000 Aarhus C er teknisk arrangør.
Aktivitetsudbyderne forbeholder sig ret til aflysninger, hvorefter billetternes pris vil blive refunderet til gæsten ved hjælp af tilbageførelse af det betalte beløb til det kreditkort, som er blevet anvendt ved betalingen. Der er ikke inkluderet nogen form for transport, medmindre dette er anført ved aktivitetens beskrivelse.

Bestilling/Aftalens indgåelse
Bestilling foregår online på hvem.billet-booking.dk og bekræftes på skærmen og pr. e-mail til kunden. Hvem.nu / Visitbox.dk har ret til at afvise en bestilling i tilfælde af indtastningsfejl eller systemfejl. Herefter hæfter kunden for bestillingen og bekræfter samtidig de generelle betingelser, der gælder for de købte billetter. De i bestillingen angivne informationer er en del af aftalen og bør derfor læses nøje igennem inden betaling foretages.

Aktivitetens pris
Den anførte billetpris omfatter samtlige i bestillingen nævnte ydelser inkl. moms og evt. miljøgebyrer. Særlige ønsker skal fremsendes til aktivitetsudbyderen pr. mail eller aftales pr. telefon.

Betaling
Bestillingen betales online til Hvem.nu via en sikker forbindelse gennem Visitbox. Der er ikke inkluderet nogen afbestillingsforsikring, hvorfor kunden hæfter for bestillingen.

Billetter
Den vedhæftede PDF, tilsendt som vedhæftet fil til bekræftelsesmail, gælder som billetter til de valgte aktiviteter. Billetter skal medbringes til aktiviteten enten i print eller på skærm. Billetterne kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud hos de enkelte udbydere.

Personlige data
Ved accept af købebetingelser, erklærer kunden sig indforstået med, at data vedrørende købet må anvendes til statistisk brug hos udbyderen. Data vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, eller på nogen måde anvendes i markedsføringsøjemed.